En medieprovokatør bliver til: Personakonstruktioner og -transformationer i Eva Selsings retorik
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v25i83.6Nyckelord:
Media provocation (Driessens), provocative style, persona, agency, public debateAbstract
Med begrebet medieprovokatør, en personificering af Olivier Driessens’ begreb medieprovokation, peger vi på debattører, der i kraft af provokerende retorik og cirkulation på sociale medier opnår en prominent taleposition i traditionelle, journalistiske massemedier. I en nærlæsning af tre udvalgte tekster af Eva Selsing, som vi opfatter som en paradigmatisk case, viser vi, hvordan Selsing konstruerer og transformerer sin provokerende persona på tværs af journalistiske genrer og dermed etablerer sig som medieprovokatør i et hybridt mediesystem. På den baggrund diskuterer vi, hvordan provokerende stil kan fungere som en katalysator for retorisk handlekraft for medieprovokatører, de medier, de arbejder for, og potentielt den bredere offentlighed. Offentlighedens handlekraft er dog, som vi ser det, afhængig af, at publicistiske medier ikke blot tilbyder medieprovokatører en platform og bestyrker provokatørernes selviscenesættelse; publicistiske massemedier må også tage ansvar for og spille en aktiv rolle som kuratorer af den debat, der opstår i kølvandet på medieprovokatørernes retorik.
Referenser
Analyse & Tal (2021). Angreb i den offentlige debat på Facebook. Set på WWW d. 2. juni 2021. https://strapi.ogtal.dk/uploads/966f1ebcfa9942d3aef338e9920611f4.pdf
Andersson, M. (2015, 23. maj). Er aviserne holdningernes holdeplads? Berlingske, 14–15.
Bangsgaard, J. (2015, 18. juli). ”Vi mangler altså Fox News herhjemme!”. Berlingske, 18–19.
Bitzer, L. F. (1959). Aristotle’s enthymeme revisited. Quarterly Journal of Speech, 45(4), 399–408. https://doi.org/10.1080/00335635909382374.
Bitzer, L. F. (1968). The Rhetorical Situation. Philosophy & Rhetoric, 1(1), 1–14. På dansk som klassiker i Rhetorica Scandinavica: https://doi.org/10.52610/TUEZ5635
Bjørnager, J. A., & Jensen, H. (2015, maj 22). Faktatjek: Er Nordsjælland blevet en ”utryghedsghetto”? Berlingske, 9.
Black, E. (1970). The second persona. Quarterly Journal of Speech, 56(2), 109–119. https://doi.org/10.1080/00335637009382992. På norsk som klassiker i Rhetorica Scandinavica: https://doi.org/10.52610/WUXJ8406
Boudana, S., & Segev, E. (2017). Theorizing Provocation Narratives as Communication Strategies. Communication Theory, 27(4), 329–346. https://doi.org/10.1111/comt.12119
Brooke, R. E. (2001). Persona. I T. O. Sloane (Red.), Encyclopedia of Rhetoric (s. 569–572). Oxford University Press.
Bukdahl, L. (2017, 23. juni). Det brændte ords taktik. Weekendavisen, 16.
Campbell, K. K. (2005). Agency: Promiscuous and Protean. Communication and Critical/Cultural Studies, 2(1), 1–19. https://doi.org/10.1080/1479142042000332134
Cassirer, P. (1979). Stil, stilistik, stilanalys. Almqvist & Wiksell Förlag. Ny udgave: https://doi.org/10.52610/BDKL4710
Chadwick, A. (2017). The Hybrid Media System: Politics and Power. Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oso/9780190696726.001.0001
Cherry, R. D. (1988). Ethos Versus Persona: Self-Representation in Written Discourse. Written Communication, 5(3), 251–276. https://doi.org/10.1177/0741088388005003001
Davidsen-Nielsen, M. (2017, juni 24). Højrøstede holdninger uden faglighed er ikke vejen frem for kritikken. Politiken, 2.
Driessens, O. (2013). ‘Do (not) go to vote!’ Media provocation explained. European Journal of Communication, 28(5), 556–569. https://doi.org/10.1177/0267323113493253
Elmhøj, J. (2015, 29. maj). Skal aviser overleve på rabiate holdninger? Information, 10–11.
Enke, N., & Borchers, N. S. (2019). Social Media Influencers in Strategic Communication: A Conceptual Framework for Strategic Social Media Influencer Communication. International Journal of Strategic Communication, 13(4), 261–277. https://doi.org/10.1080/1553118X.2019.1620234
Flyvbjerg, B. (2004). Five Misunderstandings About Case Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219–245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363
Grunwald, E. (2008). Artiklen. I P. Skyum-Nielsen (Red.), Godt dansk (s. 271–332). Syddansk Universitetsforlag.
Hermansen, A. S. (2017, 27. juni). Færre kødfrie dage i Berlingske. Berlingske, 24.
Hess, A. (2010). Democracy through the polarized lens of the camcorder: Argumentation and vernacular spectacle on YouTube in the 2008 election. Argumentation and Advocacy, 47(1), 106–122. https://doi.org/10.1080/00028533.2010.11821741
Hess, A. (2014). You Are What You Compute (and What is Computed For You): Considerations of Digital Rhetorical Identification. Journal of Contemporary Rhetoric, 4(1/2), 1–18.
Hoff-Clausen, E. (2008). Online ethos: Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis. Samfundslitteratur.
Isager, C. (2003). Reporteren og hans persona: Selvironi som retorisk strategi. Rhetorica Scandinavica, 26, 20–36. https://doi.org/10.52610/QBXC1590
Isager, C. (2009). Retorisk handlekraft: Hvem giver journalisterne ordet? I M. L. Klujeff & H. Roer (Red.), Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk kritik (2. udgave, s. 269–289). Hans Reitzel.
Iversen, S., & Villadsen, L. (2020). Nærlæsning. I M. Bengtsson, K. M. Berg, & S. Iversen (Red.), Retorik og metode (s. 29–48). Samfundslitteratur.
Jasinski, J. (2001). Persona. I Sourcebook on Rhetoric: Key Concepts in Contemporary Rhetorical Studies (s. 429–433). Sage Publications. https://doi.org/10.4135/9781452233222
Jørgensen, C., & Kock, C. (2009). Form og stil. I Retorik. Teori og Praksis (s. 177–193). Samfundslitteratur.
Jørgensen, C., Kock, C., & Rørbech, L. (1995). Retorik der flytter stemmer: Hvordan man overbeviser i offentlig debat (2. opl). Gyldendal. Ny udgave: https://doi.org/10.52610/QCUS5502
Krøger, C. (2019, 16. august). Slik overlever du skilsmissen. Dagbladet, 36–37.
Lee, M. J. (2010). WFB: The Gladiatorial Style and the Politics of Provocation. Rhetoric & Public Affairs, 13(2), 43–76. https://doi.org/10.1353/rap.0.0148
Leff, M. C., & Utley, E. A. (2004). Instrumental and Constitutive Rhetoric in Martin Luther King Jr.’s” Letter from Birmingham Jail”. Rhetoric & Public Affairs, 7(1), 37–51. https://doi.org/10.1353/rap.2004.0026
Lund Klujeff, M. (2012). Provocative Style: The Gaarder Debate Example. I C. Kock & L. Villadsen (Red.), Rhetorical Citizenship and Public Deliberation (s. 101–114). Pennsylvania State University Press. https://doi.org/10.5325/j.ctt7v660.11
Marshall, P. D. (2014). Persona studies: Mapping the proliferation of the public self. Journalism, 15(2), 153–170. https://doi.org/10.1177/1464884913488720
Marshall, P. D., & Barbour, K. (2015). Making Intellectual Room for Persona Studies: A New Consciousness and a Shifted Perspective. Persona Studies, 1(1). https://doi.org/10.21153/ps2015vol1no1art464
Marshall, P. D., & Henderson, N. (2016). Political Persona 2016—An Introduction. Persona Studies, 2(2), 1. https://doi.org/10.21153/ps2016vol2no2art628
Miller, C. R. (2007). What Can Automation Tell Us About Agency? Rhetoric Society Quarterly, 37(2), 137–157. https://doi.org/10.1080/02773940601021197
Palle, H. (2018, 24. august). Nyt DR-program afslører, at Eva Selsing ganske enkelt er imod den moderne verden og al dens mangel på moral. Politiken.dk.
Pariser, Eli (2011). The Filter Bubble: How the New Personalized Web is Changing What We Read and How We Think. Penguin.
Rand, E. J. (2008). An Inflammatory Fag and a Queer Form: Larry Kramer, Polemics, and Rhetorical Agency. Quarterly Journal of Speech, 94(3), 297–319. https://doi.org/10.1080/00335630802210377
Rand, E. J. (2015). Why We Love to Hate Larry Kramer: Or, the Polemic’s Queer Rhetorical Effects. I A. Kiewe & D. Houck (Red.), The Effects of Rhetoric and the Rhetoric of Effects: Past, Present, Future (s. 193–214). University of South Carolina Press.
Rønlev, R. (2018). Brølet i kommentarsporet: Journalisters formidling af den offentlige opinion på politiken.dk. Journalistica, 1, 48-77. https://doi.org/10.7146/journalistica.v12i1.105541
Rønlev, R. (2020). Tekstlig-intertekstlig analyse. I M. Bengtsson, K. M. Berg, & S. Iversen (Red.), Retorik og metode (s. 49-69). Samfundslitteratur.
Rønlev, R., & Bengtsson, M. (2020). The Media Provocateur: A Rhetorical Framework for Studying an Emerging Persona in Journalism. Journalism: Theory, Practice & Criticism. https://doi.org/10.1177/1464884920957166
Rønlev, R., & Blom, J. N. (2019). Journalistiske opinionsgenrer. I G. Agger, N. N. Kristensen, P. Javert, & K. Schrøder (Red.), Medie- og kommunikationsleksikon. Samfundslitteratur.
Selsing, E. A. (2011, 9. november). Et studie i feministisk fordomsfuldhed. Berlingske, 27.
Selsing, E. A. (2012a, 26. marts). Stereotyperne kommer! Berlingske, 20.
Selsing, E. A. (2012b, 30. december). Frit fra skrumpeleveren. Berlingske, 22.
Selsing, E. A. (2014a, 5. maj). Find din røde favorit-kliché. Berlingske, 24.
Selsing, E. A. (2014b, 17. november). Særligt uopdragen. Berlingske, 20.
Selsing, E. A. (2014c, 1. december). Særligt sensitive forældre—SSF. Berlingske, 20.
Selsing, E. A. (2017, 11. november). Godnathistorier til Politiken Plus-segmentet. Berlingske, 15.
Staun, S. (2011, 5. november). De gasblå antifeminister. Berlingske, 33.
Steen Thomsen, E. (2019, 20. november). Ligestillingsminister: Du tager fejl, Eva Selsing, Kronprinsessen leger overhovedet ikke med ilden. Berlingske, 29.
Stempel, W.-D. (1976). Ironie als Sprechhandlung. I W. Preisendanz & R. Warning (Red.), Das Komische. Poetik und Hermeneutik VII (s. 205–235). Wilhelm Fink Verlag.
van Dijck, J. van, Poell, T., & Waal, M. de. (2018). The platform society. Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oso/9780190889760.001.0001
Vatz, R. E. (1973). The Myth of the Rhetorical Situation. Philosophy & Rhetoric, 6(3), 154–161. På dansk som klassiker i Rhetorica Scandinavica: https://doi.org/10.52610/MWVM5196
Wolrath Söderberg, M. (2010). Aristoteles enthymem: Slutledningsformer eller meningsskapande processer? Rhetorica Scandinavica, 53, 36–66. https://www.doi.org/10.52610/EZAP4535
Öhrman, M. Å. (2020, 4. maj). ”I verkligheten är sanningen mer komplex än i sagorna”. Opulens. https://www.opulens.se/opinion/kronikor/i-verkligheten-ar-sanningen-mer-komplex-an-i-sagorna/
Aagaard, L. H. (2017, 11. november). Nørretranders—Med Kant. Berlingske, 14.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2022 Rhetorica Scandinavica
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
