Emotionelle appeller i aktivistiske hashtags Om #jegharoplevet og #detkuhaværetmig
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v22i78.46Nyckelord:
hashtag activism, rhetorical agency, rhetorical community, narrativityAbstract
”Det ku ha været mig” og ”jeg har oplevet” er sætninger eller fraser som de fleste kan høre sig selv sige. Udtrykkene beretter om indlevelse og genkendelse og henviser til tidligere hændelser uden eksplicit at identificere præcist hvilke hændelser det drejer sig om. I denne artikel belyser jeg hvordan disse udtryk, når de bruges som hashtags på Twitter, rummer særlige emotionelle appeller og derfor er velfungerende som mobilisering af retorisk handlekraft og skabelse af retoriske fællesskaber, der i disse tilfælde gælder så forskellige emner som hverdagssexisme og lægers arbejdsvilkår. Hashtagsenes gennemslagskraft forstærkes af en narrativ tilskyndelse til selv at bidrage med egen fortælling, men potenseres også i rækkevidde og mængde af deres transnationale og demokratiske funktionalitet.
Referenser
Berg, Kristine Marie, og Tanja Juul Christiansen. “Retorisk eksklusion. Festen i Hyskenstræde som retorisk handling.” Rhetorica Scandinavica 54 (2010): 7-28.
Bonilla, Yarimar, og Jonathan Rosa. “#Ferguson: Digital Protest, Hashtag Ethnography, and the Racial Politics of Social Media in the United States.” American Ethnologist 42, nr. 1 (2015): 4-17.
Brink, Lars, og Jørgen Schack. ”Tale er sølv. Om begrebet syntaktisk ellipse.” Danske Studier (2014): 45-75.
Burke, Kenneth. Counter-Statement. Berkeley: University of California Press, 1968.
Campbell, Karlyn Kohrs. ”Agency: Promiscuous and Protean.” Communication and Critical/Cultural Studies 2:1 (2005), 1-19.
Clark, Rosemary. ””Hope in a hashtag”: The Discursive Activism of #WhyIStayed.” Feminist Media Studies 16, nr. 5 (2016): 788-804.
Condit, Celeste M. ”Pathos in Criticism: Edwin Black’s Communism-As-Cancer Metaphor”, Quarterly Journal of Speech 99, nr. 1 (2013): 1-26.
Frandsen, Finn. ”Avisens paratekst – et nyt område for medieforskningen.” MedieKultur. Journal of Media and Communications Research 16 (1991):79-97.
Gerbaudo, Paolo. Tweets and the Streets. Social Media and Contemporary Activism. London: Pluto Press, 2012.
Hermidaa, Alfred, Seth C. Lewis og Rodrigo Zamith. ”Sourcing the Arab Spring: A Case Study of Andy Carvin’s Sources on Twitter During the Tunisian and Egyptian Revolutions.” Journal of Computer-Mediated Communication 19 (2014): 479-499.
Hauser, Gerard. Vernacular Voices: The Rhetoric of Publics and Public Spheres. South Carolina: University of South Carolina Press, 1999.
Hoff-Clausen, Elisabeth, Christine Isager og Lisa S. Villadsen. “Retorisk agency. Hvad skaber retorikken?” Rhetorica Scandinavica 33 (2005): 56-65.
Hougaard, Tina Thode. ”Progressivitet via interaktionelle resurser og partikler i skrevet online interaktion.” I Sprogbrug i de nye medier: 3. symposium om sprogbrug og interaktion i de nye medier. Dansk Sprognævns konferenceserie 4, red. Margrethe Heidemann og Eva Skafte Jensen, 19-44. København: Dansk Sprognævn, 2017.
Hougaard, Tina Thode. “Hashtags – a new textual construct.” RASK – International Journal of Language and Communication (2016): 57-73.
Hougaard, Tina Thode. “#hashtags #metakommunikerende #nøgleord.” I 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, red.Inger Schoonderbeck Hansen og Tina Thode Hougaard, 149-170. Aarhus Universitet, 2015.
Hutchby, Ian. Conversation and Technology: From the Telephone to the Internet. Cambridge: Polity Press, 2001.
Iversen, Stefan. “Narrativ retorik.” Rhetorica Scandinavica 63 (2013): 72-88.
Carolyn R. Miller. ”Rhetorical Community: The Cultural Basis of Genre.” I Genre and the New Rhetoric, red. Aviva Freedman og Peter Medway, 67-78. London og Bristol, PA: Taylor & Francis, 1994.
Neumayer, Christina, og Bjarki Valtysson. “Tweet Against Nazis? Twitter, Power, and Networked Publics in Anti-Fascist Protests.” MedieKultur. Journal of Media and Communications Research 55 (2013): 3-20.
Papacharissi, Zizi, og Maria d.F. Oliveira. “Affective News and Networked Publics: The Rhythms of News Storytelling on #Egypt,” Journal of Communication 62 (2012): 266-282.
Ruth Page. “The Linguistics of Self-Branding and Micro-Celebrity in Twitter: The Role of Hashtags.” Discourse & Communication 6 (2012): 181-201.
Rønlev, Rasmus. ”Debatkritikernes dukseregler gælder ikke på nettet.” RetorikMagasinet 87 (2013): 18-20.
Tække, Jesper. “Facebook og social ambivalens.” I Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, red. Jakob Linaa Jensen og Jesper Tække, 71-91. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2013.
Ulbæk, Ib. ”Dilemma-argumentation i radioprogrammet Mads og monopolet.” Tidsskriftet Sakprosa 8, nr. 2 (2016): 1-51.
Wander, Philip. ”The Third Persona. An Ideological Turn in Rhetorical Theory.” Central States Speech Journal 35 (1984): 197-216.
Yang, Guobin. ”Narrative Agency in Hashtag Activism: The Case of #BLackLIvesMatter.” Media and Communivation 4, nr. 4 (2016): 13-17.
Zappavigna Michele. “Ambient Affiliation: A Linguistic Perspective on Twitter”. New Media and Society 13, nr. 5 (2011): 788–806.
Zappavigna, Michele. “Searchable Talk: The Linguistic Functions of Hashtags.” Social Semiotics 25, nr. 3 (2015): 1-18.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
